Her på siden vil jeg forsøge at give dig nogle retningslinjer for om dit møbel er klar til maling, eller om du skal forbehandle det inden du maler.
Kære malere – er i ikke søde at læse HELE indlægget, inden i skriver til mig. Jeg laver netop disse sider, så jeg kan aflastes lidt. Finder du IKKE den information du søger, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig via kontakt formularen :-)
Der er stor forskel på om et møbel er råt, afsyret, lakeret eller om det har været malet tidligere. Omend kalk malingen er fantastisk til mange ting, så har den altså også sine begrænsninger. Man skal se på malingen som en effekt og interiør maling – ikke et trylle middel :-)…..desværre :-)
Jeg vil her prøve at hjælpe dig med at få et bedre og ikke mindst pænere resultat og i den forbindelse, forhåbentlig forhindre dig i, at skulle bruge din tid på at begå de samme tåbeligheder og fejl jeg selv har begået…..
Er du stadig i tvivl når du har læst denne klamamse og i øvrigt set filmene, så lav en male test. Mal et område og se om det bliver brunt, spættet og namset at se på. Gør det det, så skal du behandle det. Men det fortæller jeg meget mere om her under :-) det kræver KUN at du læser DET HELE (smiler flabet).
Der findes ret nemme måder hvorpå du lige kan teste, om der er snavs i dit møbel. Se denne lille film og læs så videre bagefter – for der kommer flere guldkorn :-)
KONKLUSION ….
Kommer der snavs på kluden – altså mere end bare almindelig husligt støv ;-) – så skal der vaskes af og spærre på.
Er uheldet ude, at du HAR malet og det er slået igennem, så kan du male oven på voksen efter et par dage – stop spærre på og forfra :-) Du kan eventuelt lige slibe det værste af og så forfra. Så behøver du ikke at vente til voksen er hærdet :-)
Den kloge mand jeg kender…..
Jeg har jævnligt lange og meget dybe samtaler med en spændende mand jeg kender. Vi snakker træsorter, hvad sker der når de bliver våde, hvorfor de er så snavsede med mere. F.eks fortalte han mig den anden dag, at træ sorter som teak, mahogni, nød med mere ofte er vildt snavsede. De trækker snavs med op gennem rødderne som så trækker ud i træet når vi andre prøver at male det :-( vidste du det???
De mest gængse sorter….
Egetræ og bøgetræ er også meget snavsede, især ældre og rå møbler – derfor er forarbejdet vigtigt. Disse sorter skal forsegles da de ellers vil trække op igennem tyve lag maling og give grimme skjoldede og plettede resultater. Men hvis du ikke vasker dem ned først, så vil forsegleren ligge sig oven på og når du så kommer maling på, som indeholder vand, så trækker det igennem og hiver snavs med op igen og igen. Derfor skal du vaske af først, lade tørre, så skal du komme din stopper på og her er det VIGTIGT at du overholder anvisninger som tørretider. Hvis ikke du gør det, så kan du lige så godt lade være – så bare mal og lev med pletterne. Men hvis du vil have et flot resultat, må du også arbejde lidt mere for det ;-) comprende…….:-)
Se lige her – det er et gammelt egetræsmøbel…..
Så er der de bejdsede møbler………ohhh my…….de er altså et afsnit for sig selv.
Bejdse er bare noget fanden har opfundet i vrede, for at straffe fremtidige møbelmalere, som ønsker nyt liv i stuen. Nogen må have glemt at give den gamle gubbe hans morgen kaffe den dag, for det er nærmest UMULIGT at bekæmpe det skidt. Se lige denne film og så læs mine anbefalinger bagefter.
Har du et bejdset møbel, vask det da GRUNDIGT før du gør noget ved det. Lad det tørre. Du SKAL stop spærre det på en eller anden måde. Her anbefaler jeg ikke et produkt frem for et andet, da jeg kun har prøvet Dürups og Flüggers – jeg tester selv nogle produkter for tiden som forhåbentligt snart er i shoppen – jeg melder det ud og fjerner denne tekst når jeg har gennemtestet det, så skriv ikke for at spørge, da jeg ikke kan svare dig ;-) ….ikke endnu i hvertfald. Dog er min mission at skabe de bedste resultater…..så tålmooooodighed :-)
Lakerede og malede møbler.
Så kom vi til den nemme afdeling. Lakrede og malede møbler. Her kan du bare vaske det gamle møg af og og så ellers se at få givet det noget maling, så det kan få noget nyt liv. DOG skal du være opmærksom på, at der kan trænge farve igennem lakken, hvis den er krakeleret. YEP……af erfaring bliver man klogere, ganske simpelt. Oplysningerne er nu givet videre og jeg håber du fandt det brugbart :-) Smid gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål eller hvis du bare har lyst til at give lidt feedback :-)
Rigtig god malerlyst – Mille-Maj
PS! Du kan møde mig på Facebook hvor du er velkommen til at ansøge om venskab
Jeg har også en lukket inspirations gruppe – den er du også velkommen til at søge optagelse i
The post Test hurtigt om dit møbel kan males direkte eller om det skal have en stop spærre? Klik på billedet. appeared first on Millemajshop.dk.